Yoghurt madetmere
Thomas fra madetmere
madetmere.dk

Yoghurt

Forkæl dig selv og familien med hjemmelavet yoghurt. Snup PYTT Simmer Bag med i køkkenet og fremstil selv din egen velsmagende yoghurt. Opskriften er lavet af Thomas fra madetmere.dk

God fornøjelse!

Det skal du bruge:

2l øko sødmælk

2,5dl piskefløde

1dl hjemmelavet yoghurt (eller købt A38 / Yoghurt)

Fremgangsmåde:

Rør sødmælk og fløde sammen i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Hold den nu her i cirka 20 minutter. Den skal ikke stødkoge. Herefter tages gryden af varmen og den skal køle ned til 35-42 grader. (Den må ikke være varmere, da det vil slå mælkesyrebakterierne ihjel). Tilsæt yoghurten. Denne er med til at pode mælken med mælkesyrebakterier. Kom blandingen på glas (eller behold den i gryden) og sæt i Simmerbaggen. Lad mælken syrne i mellem 4-8 timer.

Hvis mælken ikke er blevet tyktflydende har den ikke syrnet længe nok. Hvis den er blevet grynet kan det skyldes, at den har syrnet for længe.

Når den er tilpas, sættes den på køl, hvor den kan holde sig en uge. Husk at tage en deciliter fra til næste gang du skal lave yoghurt.