Thomas fra madetmere
madetmere.dk

Coq-au-Riesling

Med PYTT Simmer Bag er det nemt at kreere den lækreste gryderet. Thomas fra madetmere.dk har udarbejdet en opskrift på en smagfuld Coq-au-Riesling simreret med kylling og hvidvin. Opskriften svarer til ca. 4 portioner. Bon appetit!

Til Coq-au-Riesling retten skal du bruge:

– 1 kylling – skåret i mindre stykker. Alternativt samme mængde lår.

– 100g mel

– Salt og peber

– 3 gulerødder

– 6 små skalotteløg

– 2 stængler bladselleri

– 3 fede hvidløg

– 200g champignon

– 1 spsk. grov sennep

– 2 kviste salvie

– 3 laurbærblade

– 3-4 dl tør Riesling

– 3-4 dl hønsefond

– Salt og peber

– Olie

Fremgangsmåde:

– Krydder melet med salt og peber. Vend kyllingestykkerne heri.

– En støbejernsgryde varmes op med olie. Heri brunes kyllingen grundigt af. Tag kyllingen op af gryden.

– Skær gulerødder og bladselleri i skiver, skræl løgene og rens champignonerne. Sauter dem i gryden. Kom kyllingen tilbage i gryden.

– Tilsæt salvie, laurbær, sennep, riesling og fond. Bring det i kog og kog igennem i 5-7 minutter. Sæt herefter gryden med Coq-au-Riesling i simmerbaggen, og lad den hygge sig i 2 timer. (3 gør heller ikke noget).

– Lige før servering varmes retten godt igennem og smages til med salt, peber og eventuelt en smule syre.

– Server retten med en god kartoffelmos, ris eller blot en god baguette og grøn salat.

– Vinen behøver ikke at være en riesling, men vælg en hvidvin der ikke er for sød. Den skal helst være så god, at du har lyst til at drikke resten af flasken til retten. Du kan også vælge, at bruge en rød bourgogne.